Alle bøgerne i denne serie er målrettet virksomhedsledere og beslutningstagere, der ønsker en dybere forståelse for grøn omstilling, bæredygtighed og de forretningsmæssige muligheder, der følger med. Bøgerne kommunikerer videnskab til lægfolk og beskriver de nye markedsvilkår i en grøn og cirkulær økonomi. De skaber en forståelse for den store omstilling vi står overfor og hvordan den grønne omstilling spiller tæt sammen med den nye geopolitiske situation verden står i.
De tre nyeste engelske bøger, som bygger videre på den danske serie, kan bestilles via forlaget Springer (link ved hver bog). Du finder her den samlede danske bogserie (4 bøger) til salg direkte via linket herunder.
Giver virksomhedsledere og studerende redskaber til at forstå og lede den grønne omstilling. Indeholder både teori, historiske perspektiver og konkrete værktøjer.
Fokuserer på bæredygtigt lederskab, retfærdige værdikæder og SDG’er som strategisk grundlag. Bogen stiller skarpt på udfordringerne ved stigende ulighed og nødvendigheden af nye forretningsmodeller.
Cases fra nordiske virksomheder og offentlige aktører, herunder en særlig case om Amsterdam Kommune. Giver indblik i best practices og regionale forskelle i bæredygtighedsarbejde.
En introduktion til, hvordan virksomheder kan gentænke deres værdikæder med fokus på bæredygtige og genanvendte ressourcer. Bogen forklarer de strukturelle forandringer og forretningsmuligheder, der følger med cirkulær økonomi.
Sætter fokus på klimaudfordringerne i et bredt, virksomhedsnært perspektiv. Bogen viser, hvordan virksomheder kan bidrage til klimaneutralitet gennem helhedsorienteret omstilling.
Bogen argumenterer for, hvordan FN’s Verdensmål kan blive en strategisk ramme for virksomheder og ikke blot en kommunikationsplatform. Den stiller skarpt på nødvendigheden af formålsdrevet forretning.
En række cases fra både SMV’er og større danske virksomheder, der har arbejdet aktivt med bæredygtighed og cirkulære forretningsmodeller. Bogen giver indsigt og inspiration til praksisnære løsninger.
Forbrugere og indkøbere famler i valget af miljørigtig emballage og mærkning af emballagen. Gitte Haar har i samarbejdet med KLS PurePrint A/S udgivet en Hvidbog om miljørigtig emballage og mærkning af emballage.
I hvidbogen gennemgås EPS og de produkter, materialestrømme og værdikæder, som findes indenfor EPS. Gitte Haar har i samarbejde med EPS branchen udgivet hvidbogen for at udbrede viden om brugen af EPS i den cirkulære økonomi.
Kontakt Gitte Haar, hvis du vil vide mere eller købe et eksemplar.
En antologi redigeret af Søren Voxted. 2024 med 12 bidrag, der belyser, hvordan ledere kan arbejde mere regenerativt med både sig selv og deres organisation. Gitte Haar har skrevet kapitel 10: Ledelse af den grønne omstilling eller regenerering af ledelsen.