Med producentansvaret for emballage (UPA) og den kommende EU-forordning om emballage og emballageaffald (PPWR) står mange virksomheder over for en ny og mere kompleks virkelighed, hvor lovgivning, økonomi, emballagedesign, cirkularitet og materialevalg skal hænge sammen i praksis.
Samtidig oplever mange virksomheder et behov for viden, overblik og konkrete anbefalinger, der kan gøre det muligt at handle sikkert og langsigtet i en ny reguleret virkelighed.
Som svar på disse udfordringer har Center for Cirkulær Økonomi og Emballageretur skrevet Hvidbog om cirkulær emballage 2. udgave 2026. Hvidbogen udgives i samarbejde med ERP Denmark og KLS PurePrint og med støtte fra APPLiA.
Hvidbogen er udviklet som et praksisnært redskab, der hjælper virksomheder med at forstå og arbejde både strategisk og operationelt med de nye emballagekrav.
”Hvidbogen er relevant netop nu, fordi virksomhederne ikke har brug for flere regler, men for klarhed. Producentansvaret og den nye emballagelovgivning gør cirkulær økonomi til en nødvendighed, og der er ingen tid at spilde – særligt fordi mange virksomheder i andre EU-lande allerede er længere i omstillingen. Med hvidbogen samler vi viden, praksis og designprincipper, så virksomhederne hurtigt kan træffe bedre og mere skånsomme valg og komme sikkert i gang med cirkulær emballage,” siger Gitte Haar, stifter af Center for Cirkulær Økonomi og hovedforfatter på hvidbogen.
Hvidbog om cirkulær emballage giver dig:
- Indsigt i materialekategorier og deres værdikæder
- Forståelse for, hvordan emballagevalg påvirker både miljøbidrag og økonomi
- Konkrete anbefalinger til cirkulært og mere miljøskånsomt design
- Overblik over gældende og kommende emballagelovgivning (UPA og PPWR)
- Et fælles fagligt fundament på tværs af design, indkøb, compliance og ledelse
Få dit eget eksemplar – kom med til boglancering
Du kan sikre dig en plads til boglancering torsdag den 26. februar, hvor forfatterne for første gang præsenterer Hvidbog om cirkulær emballage.
Du får et fysisk eksemplar af Hvidbog om cirkulær emballage 2 udgave 2026 med hjem, og er blandt de første til at få adgang den mest opdaterede viden om emballagematerialer, cirkulær økonomi, producentansvar og PPWR.


