Hvem er vi?

Bag Center for Cirkulær Økonomi står Gitte Haar og Lærke Berth Ærenlund. Gitte er stifter og ejer af centret, som er et kompetencecenter dedikeret til at hjælpe virksomheder med at skabe vækst gennem grøn omstilling og cirkulære forretningsmodeller. I tæt samarbejde med Gitte arbejder Lærke med at omsætte strategier til virkelighed og sikre, at gode idéer og planer bliver til handling og varige resultater i virksomhederne.

Gitte og Lærke har kendt hinanden i 14 år og har gennem årene haft både faglige snitflader og netværksaktiviteter sammen. Det lange samarbejde giver en stærk fælles forståelse og et solidt fundament for at hjælpe virksomheder sikkert gennem den grønne omstilling fra strategi til implementering.

Gitte Haar

Jeg har over 20 års erfaring med forretningsudvikling, økonomistyring og bæredygtig omstilling både som rådgiver, leder og forsker. Mit arbejde bygger på en solid faglig ballast som cand.merc.aud. og cand.scient.agro., kombineret med erfaring fra virksomheder som Arthur Andersen, Deloitte og Københavns Universitet.

I dag arbejder jeg tæt sammen med private og offentlige virksomheder – særligt inden for produktion – som står over for nye markedsvilkår og ønsker at gribe mulighederne i den grønne omstilling. Jeg har udviklet og afprøvet metoder, som hjælper virksomheder med at:

  • Integrere bæredygtighed i virksomhedernes strategi med udgangspunkt i lovgivning under EU Green Deal (ex: CSRD, SFRD, ESPR, ESRS, CS3D, mv)
  • Implementere strategien i virksomheden og øge deres konkurrenceevne
  • Udvikle nye produkter og løsninger baseret på bæredygtighed, så bæredygtighed og ESG bliver en værdiskabende del af din forretning på produktniveau
  • Navigere i komplekse miljøkrav både på dansk og EU-niveau, optimere ressourceforbruget, og skabe dokumenterbare resultater som kan bruges som del af ESG-regnskabet
  • Skabe en forståelse af videnskab og regulering på tværs af organisationen og sætte ledelsen i førersædet i en foranderlig verden
  • Nye ledelsesvilkår og -værdier – også kaldet regenerativ ledelse

Mine metoder er samlet i en bogserie om cirkulær økonomi, som er udkommet på både dansk og engelsk. Center for Cirkulær Økonomi samarbejder med både universiteter og teknologiske videncentre (GtS) for at sikre den rette tekniske og forretningsmæssige rådgivning til hver enkelt virksomhed.

Jeg er foredragsholder, forfatter, facilitator og bestyrelsesmedlem. Jeg har en særlig passion for at forene økonomiske mål med bæredygtige

Gitte Haars roller og baggrund i korte træk:

  • Ejer af Center for Cirkulær Økonomi
  • Uddannelse: Cand.merc.aud. (1996), Cand.scient.agro. (2000)
  • Ledelsesuddannelser fra Arthur Andersen, Deloitte og Mannez
  • Ekstern lektor på Københavns Universitet (PLEN)
  • Ekspert i cirkulær økonomi, grøn omstilling og bæredygtighed
  • Tidligere ansættelser: Arthur Andersen, Deloitte, KU Life
  • Bestyrelsesmedlem i KLS PurePrint og FabricAir

Lærke Berth Ærenlund

Jeg er civilingeniør i Design & Innovation fra DTU med 14 års erfaring i at drive bæredygtig forandring i praksis fra idéudvikling til implementerede løsninger og drift.

Jeg har erfaring fra bl.a. Odsherred Forsyning A/S, Fors A/S, Holbæk Forsyning A/S og Danmarks Naturfredningsforening, hvor mit fokus altid har været på innovation, forandringsledelse og bæredygtige løsninger, der kan måles og mærkes.